
FOF Sydjylland
Bliv klogere på dig selv og andre med Enneagrammet. På dette introduktionskursus i Haderslev lærer du de 9 personlighedstyper at kende og får nye perspektiver på dine mønstre, relationer og muligheder for personlig udvikling.
Er du nysgerrig på, hvorfor mennesker kan opleve den samme situation helt forskelligt? På dette introduktionskursus i Enneagrammet får du et redskab til at forstå både dig selv og dine relationer bedre.
Kurset er for dig, der gerne vil arbejde med personlig udvikling, blive mere bevidst om egne mønstre eller få større forståelse for mennesker omkring dig.
Du behøver ikke have kendskab til Enneagrammet på forhånd.
Du bliver introduceret til Enneagrammets 9 personlighedstyper og deres forskellige karaktertræk, udfordringer og udviklingsmuligheder.
Gennem oplæg og øvelser arbejder vi med typerne på en måde, der gør stoffet lettere at forstå og relaterer sig til hverdagssituationer. Du får mulighed for at undersøge, hvilken type du selv kan genkende dig i, samtidig med at du får blik for andre menneskers perspektiver.
Enneagrammet kan give nye perspektiver på dine vaner, reaktioner og relationer. Kurset giver dig redskaber til større selvindsigt og til at møde både dig selv og andre med mere fleksibilitet og rummelighed.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere