
FOF Sydjylland
Et særligt tilrettelagt bevægelseshold for dig der gerne vil styrke kroppen og få mere energi, balance og velvære i hverdagen. Kom og få pulsen op, forebyg smerter og oplev glæden ved bevægelse til god musik. Træningen foregår i Skærbæk og Højer på små hold i trygge omgivelser, og alle øvelser tilpasses dit fysiske niveau og dine behov.
Glad bevægelse for dig, der oplever udfordringer i hverdagen og ved, hvor vigtigt det er at holde kroppen i gang. Her træner vi i trygge omgivelser på små hold, hvor der er plads til individuelle behov, og hvor andre deltagere også kan have udfordringer med bevægeapparatet.
Undervisningen består af rytmiske bevægelser til god musik med fokus på, at kroppen bruges hensigtsmæssigt i hverdagen. Vi arbejder med øvelser, der forbedrer koordination, balance og styrke, samtidig med at vi styrker de muskler, som støtter og stabiliserer kroppen. Træningen er med til at forebygge smerter og spændinger og giver samtidig pulsen et løft.
Alle kan deltage, da øvelserne tilpasses den enkelte. Forløbet er særligt relevant for dig, der oplever stivhed, rygproblemer eller andre udfordringer i bevægeapparatet - og som ønsker mere bevægelsesglæde og velvære i hverdagen.
Forløbet er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises. I så fald henvises til vores øvrige hold.
Dette hold er en del af et samarbejdsprojekt mellem aftenskolerne og Tønder Kommune om at tilbyde hold med fokus på bevægelse, fællesskab og mental sundhed for borgere i Tønder Kommune.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere