
FOF Sydjylland
Tilmeld dig interesselisten og få besked, næste gang der udbydes en musikalsk FOF-tur til Hamburg - med opera i Staatsoper og koncert i Elbphilharmonien. For dig, der vil kombinere store kulturoplevelser med historiske omgivelser, god mad, fællesskab og tryg rejseledelse.
Det er stort set umuligt at få billetter til Hamburgs koncerthus - Elbphilharmonie - så tilmeld dig interesselisten nu, så du får besked næste gang der udbydes en tur.
Når vi har det fulde program med tidspunkter for turen, udsendes en mail til dem, der er tilmeldt interesselisten, hvor man svarer tilbage om man vil med på turen. Derefter flytter vi dig over på turen og sender dig en bekræftelse og en faktura med betalingslink - eller et indbetalingskort.
Husk ved tilmelding til interesselisten, hvis du ønsker at dele værelse med nogen på turen, at skrive deres fulde navn i kommentarfeltet, eller hvis du ønsker et enkeltværelse. Hver person tilmeldes enkeltvis.
Lørdag kører vi fra Kolding og nyder undervejs et rundstykke med kaffe/te i bussen på vej sydpå. Påstigninger langs ruten er efter aftale.
Vi holder en kort frokostpause undervejs, for vi vil hurtigt til Hamburg, hvor vi indleder med en byrundtur omkring de vigtigste seværdigheder. En lokal, dansktalende guide, kommer ombord og tager os ud på en aktuel tur og fortæller, hvad vi ser undervejs. Hvor lang rundturen bliver, afhænger af trafik og tidspunktet. Der er rigeligt at se på og der er både de velkendte steder og de nye steder, som er skudt op i byen de seneste år.
Ved 15-tiden er vi fremme ved vores hotel i Hamborg, hvor vores værelser venter på os.
Vi skal bo centralt i Hamborg med mulighed for at gå ud på egen hånd - Hotel Baseler Hof på Esplanaden - og der er gode kaffesteder tæt på.
Sammen spiser vi aftensmad i hotellets restaurant kl. 17:30 - en øl eller vand er inkluderet i prisen.
Vi mødes bagefter i hotellets reception og går de få hundrede meter til Staatsoper.
Kl. 19:30 er vi på plads til en spændende opførelse af et fantastisk stykke opera med hjerteskærende musik og vidunderlige arier.
Efter forestillingen er der måske stemning for at mødes i hotellets bar og lande den fælles oplevelse...
Søndag er der god tid til morgenmaden inden vi kl. 09:30 tjekker ud.
Bussen tager os til Elbphilharmonien i god tid til at få et indtryk af det imponerende byggeri, herunder at gå en tur rundt om bygningen i 30 meters højde, en stor oplevelse!
Vi skal til koncert i Elbphilharmoniens store sal. En enestående mulighed for en fantastisk oplevelse. Se et smugkig i koncertsalen her (via Google Maps).
Efter koncerten i den fantastiske sal, spiser vi frokost i Elbphilharmonien - en øl eller vand er inkluderet i prisen.
Således klar til hjemturen kører vi nordpå igen - med en pause undervejs. Vi tager afsked med hinanden, efterhånden som vi når til de samme steder, hvor vi steg på. En hel masse oplevelser rigere...
Busrejse i god, moderne bus med rejselederservice
Morgenbrød med kaffe/te på udrejsedagen
En nat i delt dobbeltværelse på godt, centralt hotel
Morgenbuffet søndag
Gode billetter i Elbphilharmonien og Staatsoper
Guidet byrundtur i Hamborg
Byskat i Hamburg
Aftensmad, inklusiv en øl eller vand før operaen lørdag
Frokost efter koncerten søndag
Bidrag til Rejsegarantifonden (teknisk arrangør: FOF Sydjylland, nr. 3457)
Der tages forbehold for nødvendige ændringer i programmet.
Deltagelse forudsætter at man er selvhjulpen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere