
FOF Sydjylland
Blid yoga i Brørup - med fokus på krop og åndedræt. Du kan deltage uden tidligere erfaring med yoga - og der tages hensyn til den enkelte deltager, da øvelserne kan varieres efter behov og fysiske forudsætninger.
For dig der vil styrke kroppen, blive mere smidig og finde mere ro. Vi arbejder med blide yogaøvelser, åndedræt, balance og afspænding.
Undervisningen tilpasses dine behov og fysiske forudsætninger, så du kan være med - også hvis du ikke har prøvet yoga før.
Når vi kombinerer yogastillinger med åndedrætsøvelser, bliver vi mere opmærksomme på, hvordan åndedrættet forbinder krop og sind.
Gennem træningen arbejder vi blandt andet med at:
Styrke kroppen
Forbedre smidighed
Træne balance og ro
Øge bevidstheden om kroppen og åndedrættet
Undervisningen afsluttes med afspænding, der hjælper kroppen med at slippe spændinger og giver en rolig afslutning på træningen.
Forløbet er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises. I så fald henvises til vores øvrige hold.
Dette hold er en del af et samarbejdsprojekt mellem FOF Sydjylland, Vejen Kommune og Brørup Sundhedscenter om at tilbyde hold med fokus på bevægelse, fællesskab og mental sundhed for borgere i Vejen Kommune.
Hvis du vil vide mere om holdet, er du velkommen til at skrive til underviseren på mail.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere