
FOF Sydøstjylland
Styrk knogler, muskler og balance med hensyntagende Pilates og funktionel træning. Små hold med maks. 7 deltagere og fokus på tryghed, bevægelse og livskvalitet.
Leder du efter skånsom og effektiv træning for osteoporose i Horsens? På dette hensyntagende Pilates-hold arbejder vi med funktionel træning, der styrker dine knogler, muskler og din balance. Træningen er særligt velegnet til dig med knogleskørhed, dig som er i risikogruppen, eller dig der ønsker at forebygge fald og bevare en stærk og velfungerende krop.
Vi kombinerer Pilates med elementer fra yoga og ergonomisk vejledning, så du får en alsidig træning, der kan bruges både på holdet og i hverdagen.
På holdet arbejder vi med vægtbærende og funktionelle øvelser, som er med til at styrke knoglerne og forbedre stabilitet, koordination og kropsbevidsthed. Hver træningsgang tilpasses dit niveau, så du kan føle dig tryg og få mest muligt ud af træningen.
Øvelserne er enkle at overføre til dagligdagen, så du også kan fortsætte træningen hjemme og skabe gode vaner, der understøtter din knoglesundhed.
Undervisningen foregår i et roligt tempo uden musik, så der er fokus på kvalitet i bevægelserne og den enkelte deltagers behov. Du får samtidig indsigt i den nyeste viden om osteoporose og praktiske råd til, hvordan du passer bedst muligt på din krop i hverdagen.
Der er god tid til spørgsmål, individuel vejledning og ergonomiske tips, så du kan træne sikkert og undgå unødige belastninger.
Funktionel Pilates og træning ved osteoporose
Fokus på stærkere knogler, muskler og bedre balance
Individuel tilpasning af øvelserne
Ergonomisk vejledning og praktiske råd
Kort guidet afspænding efter hver træningsgang
Små hensyntagende hold med maks. 7 deltagere
Alle hold er hensyntagende og har maksimalt syv deltagere. Det giver tid og plads til individuel opmærksomhed, så du får den støtte og vejledning, du har brug for.
Har du spørgsmål til holdet eller ønsker at høre mere om Pilates ved osteoporose i Horsens, er du altid velkommen til at kontakte underviseren.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere