Dobbeltpatent er en smuk strikketeknik, hvor du arbejder med to farver. Resultatet er et stykke strik, der kan bruges på begge sider – men med hver sin farve.
Teknikken egner sig især godt til projekter, hvor du ønsker et strik uden tydelig for- og bagside, som for eksempel halstørklæder, sjaler eller puder.
På workshoppen strikker vi dobbeltpatent frem og tilbage, og du lærer de forskellige teknikker, der kan bruges undervejs.
Du kan vælge selv at tage garn med, hvis du har et projekt i tankerne – ellers stiller Ecoknitting garn til rådighed til at starte op. Du vælger selv, om du vil strikke i bomuld eller uld.