Skip to content
Shaping New Tomorrow

Den grønne omstilling – hvad rager det mig?

Den grønne omstilling – hvad rager det mig? v/ Shaping New Tomorrow


Helt eksklusivt har FOF nu muligheden for at invitere til et inspirationsforedrag med Shaping New Tomorrow hvor grundlæggerne Kasper, Christoffer og Christian vil inspirere andre til, hvordan den grønne omstilling kan (og bør) implementeres som en helt central del af strategien hos moderne og succesfulde virksomheder – uden at det kompromitterer konkurrence- og indtjeningsevnen. 
 
Foredraget vil tage udgangspunkt i den imponerede vækstrejse som Shaping New Tomorrow har været igennem siden de fremlagde konceptet i seersuccesen, Løvens Hule, hvor grønne kollektioner, bæredygtige materialer og innovative teknologier som blandt andet recycled polyester er fundamentet for fremtidig vækst og udvikling. 
 
Kasper, Christoffer og Christian ønsker således at motivere andre til at tænke ”grønt, men kommercielt” ved at løfte sløret for hvordan en succesfuld virksomhed som Shaping New Tomorrow ser på de forretningsmæssige potentialer i den grønne omstilling fremadrettet.