Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Canva

Bliv fortrolig med Canva

Bliv fortrolig med Canva

Bliv fortrolig med Canva – lær at designe dine egne materialer

Vil du gerne lære, hvordan du selv kan lave flotte og enkle designs uden at være grafiker? Ved FOF Aalborg lærer du på dette begynderkursus at bruge den gratis version af Canva – et brugervenligt online værktøj til design og visuel kommunikation.

Vi arbejder med alt det basale, så du får et solidt kendskab til opsætning og layout i Canva.

Du lærer blandt andet at:

designe visitkort, plakater og flyers

opsætte en simpel skabelon til en hjemmeside

skabe indhold til sociale medier

redigere billeder og lave små videoer

opbygge en visuel identitet eller brand-guide

Kurset er til dig, der aldrig har prøvet Canva før, men gerne vil lære det. Det kan være, du er ved at starte egen virksomhed og har brug for at kunne præsentere dig visuelt. Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge Canva i fritiden eller dit arbejde kræver, at du har styr på værktøjet.

Vi arbejder udelukkende i den gratis version af Canva og tager derfor udgangspunkt i de funktioner, alle har adgang til.
Kurset kræver ingen forhåndsviden, blot egen computer og en oprettet bruger i Canva. Og hvis du tilmed kommer med en portion nysgerrighed og lysten til at lære, så er du allerede godt på vej. 

Hvis nu du ikke kan oprette en bruger på egen hånd, så skriv endelig ind til os info@fof-aalborg.dk i forhold til vejledning. 

Vi glæder os til at se dig.