HUSK, at vi tilbyder løbende optag på mange af vores hold, hvor du har mulighed for at få nedslag i prisen for allerede afviklede mødegange. Kontakt administrationen på 98138233 for at høre om dine muligheder.
HUSK, at vi tilbyder løbende optag på mange af vores hold, hvor du har mulighed for at få nedslag i prisen for allerede afviklede mødegange. Kontakt administrationen på 98138233 for at høre om dine muligheder.
Nedenfor finder du programmet for sæsonen 2022/2023.
______________________________________
19. september 2022
Karpaterbøgene og bjælkehuset der gik op i røg
Bjergeskoven i Rold Skov byder på noget af det mest spektakulære terræn med store højdeforskelle, professorens proveniensforsøg, en botanisk sjældenhed og en tur ud på Skadsholmen, hvor ægteparret Gjerns bjælkehus gik op i røg.
________________________________________
17. oktober 2022
Løgnehistorien om flyveren, det sorte vand og en Stenalderbøg
Vi kommer forbi den nedstyrtede flyvers plads, som der er hele to historier om. Den ene lidt mere sandfærdig end den anden men hvilken? Videre til den smukkeste skovsø af dem alle, forbi Stenalderbøgen, Klænghuset og et smut ind i skovhaven, der engang var helt forbudt.
________________________________________
14. november 2022
Fallossymbol og hedensk overtro samt fortidens hulveje
Stencirkler, stenrække og jævndøgn. Videre ned til fortidens hulveje der førte mod vadestedet over Lindenborg Å. En kølende forfriskning i kildevandet, der strømmer ud af kridtskræntens fod og op ad de 92 trappetrin til Slettingens mageløse udsigt over Gravlevdalen.
________________________________________
12. december 2022
Ravnenes rige, jordfaldshuller og til verdens ende
En spændende og meget anderledes tur rundt om St. Økssø midt i Rold Skov. Her skal vi blandt andet udsættes for anskuelighedsundervisning ude midt i naturen, se hvor stenaldermanden sad og nød udsigten og hilse på flagermusenes vinterkvarter.
________________________________________
13. februar 2022
Engelsk syge, kludetræer og rådyr der er ”hvi’e i røven”
Vi går gennem de mørke og høje graner frem til foden af bakkerne, hvor krybskytten Lars Kjær og spåkonen boede. Videre langs Kousbækken, hvor vi hører om utugtighed og mordbrand inden vi stiger op gennem Sandhulen og frem til tårnet der svajer i vinden. Hjem via den forkrøble og uhyggelige Troldeskovs kludetræer befængt med Engelsk Syge.
________________________________________
13. marts 2022
Den rigtige stendal, Springkilden og røverborgen ude i sumpen
Vi går forbi Adelshærens mindesmærke og videre ned gennem den rigtige stendal. Ved foden af bakken hører og ser vi det plaskende vand ved Springkilden og stedet, hvor Skipper Clements banemænd krydsede Lindenborg Å. På vej tilbage skimter vi omridset af den sammensunkne borgbanke, der bar røverborgen Stubberuphus ude i sumpen.
________________________________________
17. april 2022
Grevens jagtslot og Vesterskovens Alper
Vi skal en tur rundt om Teglsø i Vesterskovens stille dyb. Her huserede røvervældet, fordi det var den mørke del af skoven. Forbi skovens mest imponerende bøgetræ med den smukkeste sø udsigt. Og endelig kommer vi til stedet, hvor Lensgreve Schimmelmanns eventyrlige jagtslot tronede oppe på bakken med et kig ind i Rold Skovs Hogwarts - som taget ud af en Harry Potter film!
________________________________________
8. maj 2022
Udsigts villaerne i Rebild Bakker
En spændende tur i den del af bakkerne, hvor man sjældent møder andre. Mens bøgeskoven står i sin lysegrønne pragt. Vi skal forbi 4 gemte og glemte udsigtsvillaer, der hver har sin historie at berette. Flere på kunstens vinger, og én om Genforeningen men med en dyster historie om forfølgelse og brandstiftelse.
________________________________________