Skip to content

Lige nu arbejder vi på at oprette nye hold til sommer- og efterårssæsonen, så derfor er hjemmesiden under redigering. Hvis du har spørgsmål i mellemtiden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Keramisk weekend: Kom godt i gang med drejeskiven - 2 dages

Giv dine idéer form med keramik – og lær at mestre drejeskiven over to inspirerende dage.

På denne intensive workshop dykker du ned i kunsten at dreje keramik. Med udgangspunkt i grundlæggende teknikker og trin-for-trin vejledning bliver du ført sikkert gennem processen med at skabe dine egne krus, skåle og andre former – alt sammen på drejeskiven.

Vores inspirerende underviser Christine Thuesen starter med en fælles introduktion, hvor du lærer om opstilling, centrering og formgivning. Herefter tilpasses undervisningen dine evner og idéer, og du får mulighed for at arbejde i dit eget tempo med støtte fra en erfaren underviser.

Kurset er for dig, der enten aldrig har prøvet at dreje før, eller som har lidt erfaring og ønsker at blive mere fortrolig med teknikken.

Workshopforløb:

  • Dag 1: Introduktion og grundlæggende drejning
  • Dag 2: Fortsat drejning + afdrejning af emner

Du får mulighed for at arbejde med forskellige typer stentøjsler. Den mest anvendte type koster 50 kr. pr. kg og inkluderer både brænding og glasur. Der afregnes individuelt for materialeforbrug.

Glasering:
Dine kreationer kan glaseres tidligst én uge efter, de er lavet. Glaseringen sker inden for det åbneværksteds åbningstider, og du skal blot aftale tid med underviseren på forhånd

Praktisk info:

  • Tag tøj på der må blive beskidt, og medbring gerne et forklæde.
  • Husk poser til opbevaring af dine værker og ler mellem undervisningsdagene.
  • Værkerne brændes efterfølgende og vil kunne afhentes, når de er klar – underviseren informerer dig om dette.

Grib chancen for at udforske drejeskiven og skab dine egne unikke keramikværker i et trygt og kreativt værkstedsmiljø.
Tilmeld dig i dag – pladserne er begrænsede!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 28.06.2025 09:00-15:20 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen
2 Søndag 29.06.2025 09:30-15:20 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen

Christine Hammer Thuesen