Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

2for1 - Sommerdage med keramik og kreativitet

OBS - Se info om 2for1 tilbud længere nede.

Giv dig selv fire kreative dage i sommerferien med vores keramikkursus hos FOF Aalborg. Her får du mulighed for at udforske lerets muligheder og skabe dine egne personlige værker – uanset om du drømmer om funktionelle ting til hjemmet eller mere kunstneriske udtryk.

På kurset bliver du introduceret til en række grundlæggende teknikker som pølseteknik og pladeteknik. Du får mulighed for at modellere krus, skåle, skulpturer eller noget helt andet – kun fantasien sætter grænser. Der vil være god tid til at arbejde i dybden med dine idéer, og undervisningen tager udgangspunkt i dine individuelle ønsker og behov.

Ønsker du at afprøve drejeskiven, er det muligt at gøre det på egen hånd i værkstedets åbningstid – dog uden en integreret introduktion til drejning i undervisningen.

De første fire dage bruger vi på at forme og skabe. Glasering foregår efterfølgende i et af vores åbne værksteder, hvor du kan aftale tid direkte med underviseren.

Kurset er åbent for både nybegyndere og øvede – alle, der har lyst til at arbejde med hænderne og lade kreativiteten blomstre, er meget velkomne.

Praktisk information:

  • Tag tøj på, der gerne må blive snavset. Du kan også medbringe forklæde.
  • Medbring gerne plastikposer (fx 10-liters affaldsposer) til at pakke dine værker og ler ind mellem dagene.
  • Materialer afregnes individuelt – vi tilbyder forskellige typer stentøjsler, hvor den mest populære koster 50 kr. pr. kg. Glasur og brænding er inkluderet i prisen.

Tilmeld dig i dag og glæd dig til nogle inspirerende sommerdage fyldt med kreativitet, nærvær og ler mellem hænderne. Her er der tid og plads til at fordybe sig og skabe noget helt særligt.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

2-for-1 pris – sådan fungerer det

I anledning af åbningen af vores nye keramikstudie på Boulevarden i Aalborg C tilbyder vi et eksklusivt2-for-1 tilbudpå udvalgte keramikhold.

Sådan fungerer det rent praktisk:

Når du tilmelder dig kurset via vores hjemmeside, vil du – som en del af tilmeldingsformularen – blive bedt om at udfylde dine egne oplysninger.

Her finder du også et felt kaldet“Evt. besked til FOF (valgfrit)”.
I dette felt skal du skrive oplysningerne på den person, du ønsker at tage gratis med på holdet.

Vi skal bruge følgende oplysninger:

  • Fornavn og efternavn
  • Adresse og bopælskommune
  • CPR-NR
  • E-mail
  • Telefonnummer

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer begge velkommen i vores nye kreative værksted!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 28.07.2025 09:00-15:00 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen
2 Tirsdag 29.07.2025 09:00-15:00 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen
3 Onsdag 30.07.2025 09:00-15:00 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen
Se alle Se færre

Christine Hammer Thuesen