Skip to content
Keramikkursus hos FOF

Keramik workshop: Tapas, bobler og tallerkener

Keramik workshop: Tapas, bobler og tallerkener

Kom og få en hyggelig aften alene eller sammen med venner/veninder. 
Du vil få fingrene i ler, så du kan skabe dine egne personlige tallerkener, du kan bruge når du serverer lækkerier derhjemme. Mens du skaber, kan du hygge dig med lækker tapas og bobler i glasset.
Jeg vil vise forskellige måder, hvorpå du kan udføre dine ideer i ler. Der vil være individuel vejledning, og du vil få hjælp til at lave de ting, du ønsker.
Du vælger én glasur til hver ting, og jeg glaserer for dig. Der vil gå ca. to uger, før du kan hente dine ting. Medmindre andet er aftalt, får du en mail fra mig, når dine værker er klar til afhentning.
Bobler, tapas og ler er inkluderet i prisen. Ønsker du vegetarisk tapas, eller hvis der er ingredienser, du ikke kan tåle, kan du notere det under bemærkninger ved tilmelding.
Alle kan være med - uanset om du er begynder eller øvet.