🌿 Trænger du til ro, hvile og at blive næret i din graviditet?
Graviditeten kan være alt fra smuk og livsbekræftende til udmattende og overvældende – og ofte det hele på én gang. Derfor har vi skabt et særligt blidt og restorativt gravidyogaforløb, hvor du får mulighed for at sænke tempoet, slippe spændinger og komme i dybere kontakt med dig selv og din baby.
🤍 Dette forløb er til dig, der:
• Oplever træthed i graviditeten
• Har bækkensmerter, kvalme eller andre graviditetsgener
• Er højgravid og har brug for en kærlig pause før fødslen
• Ønsker fysisk og mental opladning i et trygt, støttende rum
Du bliver nænsomt guidet gennem hvilende yogastillinger, blid bevægelse, åndedrætsøvelser, afspænding og visualiseringer, der beroliger nervesystemet og giver indre ro. Her er plads til dig – uanset trimester, yoganiveau eller dagsform.
🧘♀️ Ingen krav – kun støtte og nærvær
Du skal ikke præstere noget. Bare møde op, tage imod og give dig selv en stund med ro, selvomsorg og fordybelse. Forløbet kan gentages flere gange – mange deltager gennem hele graviditeten for at pleje krop og sind.