Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Yin Flow

Yin Flow

Yin Flow er for dig, der ønsker at skabe en omsorgsfuld kontakt til dig selv, din krop og til nuet. 
Vi dykker ned i yogaens skattekiste og bruger den som et blidt afsæt til at koble os af tanketoget og tage en pause til at fordøje indtryk og blot være og sanse vores kroppe – med accept, nysgerrighed og omsorgsfuldhed.

På holdene arbejder vi den første halve time på at varme og bløde kroppen op gennem mindfulle, styrkende flows, for herefter at dedikere en hel time til at læne os ind i yin yogaens virksomme stillinger og invitation ind i mørket og stilheden. 

Du kommer således til arbejde både med muskelstyrke og mobilitet (yang), men mest af alt med YIN, hvor vi fokus er de lange, dybe stræk og arbejdet med evnen til at spænde af, give slip og strække og blødgøre vores bindevæv, så vi kan skabe mere plads, fleksibilitet og velvære i vores krop. 
På holdet arbejder vi altid med fokus på et roligt nervesystem, når vi med en mindful, meditativ tilgang og gennem de blide stillinger hjælper kroppen til at aktivere det parasympatiske nervesystem. 
Du vil dog også undervejs stifte bekendtskab med nye, måske uvante stillinger, som på omsorgsfuld vis vil åbne kroppen og udfordre og flytte dine grænser for styrke, flow og fleksibilitet. Herigennem vil du træne din mentale evne til at være i det, som kan føles udfordrende og intenst, helt uden stresse eller skade kroppen.
Vi afslutter altid med restorative hvilestillinger, hvor du får mulighed for at finde dyb afspænding og lande og fordøje dagens og timens indtryk.
Holdet er således særligt velegnet som modvægt til en hektisk, præsterende hverdag som en mulighed for at tanke ro, næring og genetablere kontakt til dig selv og din krop. Du kan komme på hele forløbet eller blot droppe ind enkelte aftener, som det passer ind i din hverdag.