Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Yoga - et nænsomt forløb for dig, der trænger til ro og balance*

Er du ramt af stress, udbrændthed eller overbelastning?
Føler du dig overvældet, træt eller fanget i konstant alarmberedskab?
Dette yoga-forløb mod stress er skabt til dig, der længes efter indre ro, balance og en nænsom genforbindelse med kroppen.

Hvad kan du forvente?

Vi mødes på et trygt yogahold, hvor der ikke er noget, du skal præstere – du skal bare være dig selv.
Yogaen er blid, rolig og stressreducerende, og du bliver guidet gennem øvelser, der hjælper dig med at finde ro og mærke kroppen igen.

I løbet af forløbet arbejder vi med:

  • Rolige og blide bevægelser, der beroliger nervesystemet

  • Åndedrætsøvelser til at skabe indre ro og fokus

  • Grounding og kropsbevidsthed

  • Afspænding og meditation for mental stilhed

  • Øvelser, der hjælper dig med at genfinde kontakten til kroppen

For hvem?

Dette forløb i yoga mod stress og uro er for dig, der:

  • Er stressramt, overbelastet eller på vej tilbage fra en sygemelding

  • Oplever tankemylder, træthed eller søvnproblemer

  • Trænger til et roligt frirum uden krav

  • Ønsker at lære simple teknikker til stresshåndtering i hverdagen

Du behøver hverken være smidig eller have erfaring med yoga. Forløbet er skabt til begyndere og dig, der har brug for at starte stille og nænsomt op.

OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Bevægelseslokalet ligger på 2. sal, toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 03.09.2025 08:00-09:30 FOF Baggården Trine Busk
2 Onsdag 10.09.2025 08:00-09:30 FOF Baggården Trine Busk
3 Onsdag 17.09.2025 08:00-09:30 FOF Baggården Trine Busk
Se alle Se færre

Trine Busk

Jeg hedder Trine jeg er 56 år, født og opvokset i Aalborg.

Som yogalærer, psykoterapeut og  parterapeut og med mange års erfaring med at arbejde med både krop og sind brænder jeg for at skabe rum, hvor mennesker kan lande i sig selv, finde ro, styrke og dybere indsigt.

Min undervisning i yoga er nærværende og rummelig – her er plads til både begyndere og øvede. Jeg lægger vægt på at kombinere bevægelse, åndedræt og bevidsthed, så deltagerne får mulighed for at mærke sig selv og skabe balance i både krop og sind.

Som psykoterapeut med speciale i parforhold, selvværd og relationelle mønstre, holder jeg også små oplæg, foredrag og workshops, hvor jeg deler ud af min viden og erfaring på en jordnær og levende måde. Her tager jeg fat på emner som kommunikation, kærlighed, grænser og personlig udvikling – altid med respekt for deltagernes oplevelser og nysgerrighed.

Jeg glæder mig til at møde dig hos FOF – uanset om det er på yogamåtten eller til en inspirerende samtale om livet.