Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
Længes du efter ro, nærvær og et trygt sted at være?
Dette yogahold er skabt til dig, der har det svært – måske kæmper du med stress, angst eller depression, eller måske bliver du nemt overvældet og har brug for et frirum uden pres og præstation.
Her er du velkommen præcis som du er.
Uanset om du kommer med uro i kroppen, tankemylder i hovedet eller bare har brug for en pause, så skaber vi sammen et rum med ro, rummelighed og omsorg.
Yogaen er blid, nænsom og rolig, med fokus på:
Beroligende åndedrætsøvelser
Langsomme, skånsomme bevægelser
Nærvær, kropskontakt og mental afspænding
Jeg, Trine, er både yogalærer og psykoterapeut og har mange års erfaring med at støtte mennesker i sårbare livssituationer.
Hos mig skal du ikke "tage dig sammen" – du bliver mødt med ro, forståelse og respekt.
Sammen skaber vi et trygt rum, hvor du stille og roligt kan begynde at finde hjem i kroppen og i dig selv.
Lever med stress, angst, depression eller anden psykisk sårbarhed
Søger et roligt yogahold uden krav og præstation
Har brug for et frirum med trygge rammer og plads til at være
Ønsker at lære yoga og åndedrætsteknikker til mere ro i hverdagen
Her handler det ikke om at yde – men om at være, mærke og finde lidt mere ro.
Måske finder du lidt mere ro. Lidt mere plads. Lidt mere dig.
OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Bevægelseslokalet ligger på 2. sal, toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.