Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
Er du iværksætter – eller drømmer du om at blive det? Skal du kunne overbevise investorer, samarbejdspartnere eller kunder om at satse på dig og din idé? Så er pitching et afgørende værktøj.
Pitching handler om at kommunikere din idé klart, præcist og med overbevisning – på kort tid. Det er kunsten at skabe tillid og vække interesse, så dit budskab rammer plet. Et godt pitch kan åbne døre til nye muligheder – og et dårligt indtryk kan lukke dem.
I dette kursusforløb over 3 undervisningsgange lærer du, hvordan du som iværksætter præsenterer dig selv, din virksomhed, dit produkt og din vision på en professionel og autentisk måde. Kurset er hands-on og målrettet dig, der ønsker at styrke din præsentationsteknik, forbedre din kommunikation som iværksætter, og opbygge troværdighed hos dit publikum.
Du vil arbejde med:
Det fysiske indtryk: Kropssprog, stemmeføring og nærvær – alt det, du (måske) ikke er bevidst om.
Det mentale indtryk: Hvordan du håndterer nervøsitet, tvivl og usikkerhed – og vender det til styrke.
Det indholdsmæssige indtryk: Struktur og opbygning af et stærkt pitch – og hvordan du taler, så folk lytter.
Uanset om du skal præsentere for investorer, kunder eller til netværksarrangementer, giver kurset dig konkrete værktøjer, der styrker din personlige gennemslagskraft.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 02.09.2025 | 19:00-20:30 | FOF Aalborg | Martin Nejsum |
2 | Tirsdag 09.09.2025 | 19:00-20:30 | FOF Aalborg | Martin Nejsum |
3 | Tirsdag 16.09.2025 | 19:00-20:30 | FOF Aalborg | Martin Nejsum |
Martin Nejsum er iværksætter, spiludvikler og underviser med en stærk passion for at gøre komplekse idéer enkle og præcise – især når det gælder pitching og formidling generelt. Han er grundlægger af sin spiludviklingsvirksomhed Foxhound Studios, og har deltaget i mange forløb og arrangementer som har fokuseret på iværksætteri og pitching. Alt dette har givet ham en solid base for at viderebringe sin erfaring til andre, der overvejer eller allerede har startet deres egen iværksætteri-rejse