Skip to content

Sound of Joy

Sound of Joy

Har du lyst til at synge gospel og være sammen med en flok glade, energifulde og engagerede kormedlemmer, så er koret ”Sound of Joy” garanteret noget for dig. Koret har eksisteret siden 2011, har mellem 30 – 35 medlemmer og er efter en tid i musikskolen i 2018 vendt tilbage til FOF. Der øves hver mandag kl. 19.00 – 21.00 i festsalen på  Den gamle Katedralskole i Gåskærgade.

Koret giver forskellige koncerter i løbet af sæsonen, bl.a. en julekoncert og en forårskoncert og deltager i forskellige lokale arrangementer. Koret synger både traditionel og moderne gospel. Vil du vide mere om koret, kan du kontakte Mikaela Bang Jakobsen på tlf: 29261310 eller via mikaelabang@live.dk.

Læs mere om koret på  hjemmesiden  www.sound-of-joy.dk eller besøg ”Sound of Joy´s” facebookside. Der er også mulighed for at komme og overvære et par øveaftener, inden du beslutter dig – både mænd og kvinder er velkomne. Nodekendskab ingen forudsætning men der afholdes en lille stemmeprøve inden start. Kontingent til koret andrager 200 kr. pr. måned. Indmeldelse sker via korets mailadresse, soundofjoy6100@gmail.com eller til FOF.