Skip to content
Fredagscaféen – inspiration, indsigt og eventyr

Fredagscaféen – inspiration, indsigt og eventyr

Velkommen til en verden af viden, eventyr og historie.
Træd indenfor til en række fascinerende foredrag, hvor vi dykker ned i kunstens verden, rejser ud på eventyr i fjerne egne, ser tilbage på historiens dramatiske begivenheder og lader os rive med af musikkens nostalgiske toner. Uanset om du interesserer dig for Thorvaldsens tid i Rom, spionage og geopolitik, episke togrejser eller Giro 413’s musikalske skattekiste, vil du gå herfra med ny viden, spændende indtryk og måske endda et smil på læben.

Vi har samlet en perlerække af engagerede foredragsholdere – fra eventyrere og forfattere til historikere og musikformidlere – som hver især bringer deres ekspertise, fortællelyst og passion med sig. Glæd dig til at blive klogere, inspireret og underholdt i hyggelige rammer.

10/10 Thorvaldsens Rom
Thorvaldsen opholdt sig mere end 40 år i Rom, hvor han blev en af tidens førende billedhuggere. I dette foredrag skal vi høre, om Thorvaldsens år i Rom fra han kom dertil som ung kunstner på stipendium til han fik eget værksted med mange ansatte og blev et vigtigt omdrejningspunkt for tidens danske kunstnere på dannelsesrejsen til Rom.
Kristina Junge Jørgensen, cand. mag

7/11 Turist i Talebans tjeneste

Et spændingsfyldt foredrag om en rejse gennem Taliban-kontrolleret Afghanistan mod den mytiske Wakhan Corridor. Oplev mødet med kirgisiske nomader, historiske fodspor og de svære moralske valg i et land, hvor skønhed og brutalitet eksisterer side om side.
Jan Tvernø, eventyrer og forfatter

5/12 En eventyrlig togrejse gennem fem verdensdele

Foredraget er foruden togrejserne hen over tusindvis af kilometer togskinner også en rejse gennem verdens mangfoldighed. Kim fortæller om nogle af de største seværdigheder som Den Kinesiske Mur, Operahuset i Sydney, kæmpestatuen af Mor Moderland i Kiev og Potala Paladset i Tibet. 
Kim Greiner, forfatter

6/2 Kold krig -og gasudslip

Danmark har altid været Østersøens Lås – en strategisk brik i stormagternes spil. I dette foredrag afslører tidligere efterretningsofficer, journalist og forfatter Niels Jensen, hvordan Danmarks placering fortsat gør os sårbare over for skjulte magtkampe og sikkerhedstrusler. Med hidtil hemmeligholdt materiale fra CIA, Forsvarets Efterretningstjeneste og kilder i Sverige og Baltikum får du et unikt indblik i sabotage, spionage og de strategiske gasledninger, der har gjort Østersøen til et geopolitisk brændpunkt. Fra den kolde krigs skjulte operationer til nutidens spændinger dykker foredraget ned i de kræfter, der stadig truer Danmarks sikkerhed.
Niels Nielsen, journalist og forfatter

6/3 GIRO 413 - musik, dans og minder

Per Rock er en kæmpe kapacitet, når det kommer til formidling, viden og kunnen indenfor musik og dans, og det at skabe minder, der får smilet frem. Hans viden og entusiasme er smittende, når han med sin charme får sit publikum til at synge med på herlige klassikere gennem tiden. Per Rock vil fortælle historier bag mange af numrene og historier i kølvandet på deres succes. Vi vil få genhør med melodier som: Vimmersvej, Susanne Birgitte og Hanne, Oh Maria, Rock Around The Clock Lets Twist Again, Ta Med ud og Fisk, My Boy Lollipop og Delilah for at nævne blot et lille udpluk af de melodier, han vil medbringe og spille fra sit autentiske udstyr: En radio med grammofon fra 1955 - en ægte LINNET & LAURSEN. 
Der vil ligeledes blive vist diverse dansetrin og deltagerne er mere end velkommen til at tage en swing-om. 
Per Rock, foredragsholder
Vært: Lise Andersen



Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 10.10.2025 10:00-12:00 Taastrup Kulturcenter Kristina Junge Jørgensen
2 Fredag 07.11.2025 10:00-12:00 Taastrup Kulturcenter Jan Tvernø
3 Fredag 05.12.2025 10:00-12:00 Taastrup Kulturcenter Kim Greiner
Se alle Se færre
Foredragsholder

Forskellige foredragsholdere

En dygtig foredragsholder er altafgørende for en god oplevelse. Hos FOF Københavns Omegn lægger vi stor vægt på at udvælge foredragsholdere, som er både fagligt kompetente, har noget på hjerte og formår at formidle deres stof på en måde, som fanger publikum. Denne sæson kan du glæde dig til nøje udvalgte foredragsholdere.