Skip to content
Nytårsgalla 2025 med DR Symfoniorkestret

Nytårsgalla 2025 med DR Symfoniorkestret

Prisen er inkl. canapeer og champagne
DR Symfoniorkestret byder traditionen tro velkommen til en storslået Nytårsgalla i DR Koncerthuset, hvor musik, bobler og delikate kanapéer sætter rammen for en festlig afslutning på året. Oplev stemningsfulde nordiske vinterklange og sprudlende nytårsmusik, der får champagnen til at perle.

Årets tema er nordisk nytår, og koncerten byder på værker af komponister som Grieg, Nielsen, Gade, Sibelius og Lumbye – selvfølgelig krydret med de klassiske nytårstoner, vi alle kender og elsker.

Aftenens solist er den talentfulde danske violinist Anna Agafia Egholm, som blandt andet fortolker Jacob Gades ikoniske Tango Jalousie og Johan Svendsens smukke Romance.

Skuespiller Rasmus Botoft guider publikum gennem aftenen med humor og charme. Han er kendt fra tv-serier og film som Badehotellet, Rytteriet og Gæt på sandheden.

Kom og vær med til at sige farvel til 2025 og byde det nye år velkommen i selskab med DR Symfoniorkestret. I pausen serveres der canapeer og et glas champagne.
Mødested: Ørestads Blvd. 13. 2300 Kbh S

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.12.2025 14:15-17:00 DR Koncerthus Pia Mengel

Pia Mengel

Pia Mengel er uddannet Aut. turistguide og er guide for en lang række af FOF´s rundvisninger, Kulturbesøg, ture med Opera og Musicals og busture med kulturindhold mm.