Skip to content
Tegneworkshop for begyndere og let øvede – lær perspektiv, skygge og skravering

Tegneworkshop for begyndere og let øvede – lær perspektiv, skygge og skravering

Deltag i en inspirerende tegneworkshop, hvor du lærer de grundlæggende teknikker inden for tegning. Vi arbejder med perspektiv, proportioner, skravering og skygge for at skabe dybde og form i dine tegninger. Du tegner ud fra opstillinger, fotografier eller model og får en solid introduktion til klassiske tegneredskaber.

Undervisningen fokuserer på blyantstegning på papir, og kurset henvender sig til både begyndere og let øvede. Undervisningsmateriale sendes på mail inden kursusstart, og materialer skal anskaffes separat.

Tilmeld dig og styrk dine tegnefærdigheder i et kreativt læringsmiljø.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 04.10.2025 10:30-14:55 Glostrup Medborgerhus Karina Mosegård
Karina Mosegård | FOF Københavns Omegn

Karina Mosegård

Karina Mosegård er uddannet ved Kunstakademiet samt "Universität der Künste" i Berlin, hvorfra hun har en Master of Art. Idag arbejder hun med visual art. Hun har et imponerende CV bag med en lang række udstillinger i både ind- og udland. Herhjemme har hun bl.a. udstillet i Rundetårn, Forum og Charlottenborg. Udenlands har hun udstillet i både Berlin, Stockholm, Frankrig og Spanien.