Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Claus Dalby holder foredrag om haver hos FOF København

Små haver – store drømme

Små haver – store drømme

Kom og få inspiration til små haver med Claus Dalby – manden bag et hav af havebøger. Du får masser af kreative tips til at skabe lige præcis den have, du drømmer om – og det gælder også kolonihaver.

Det er en kendt sag, at nutidens haver er mindre end før i tiden, men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for at indrette sig med planter og lave hyggelige grønne oaser. Tværtimod er det nemmere at skabe stemning i et intimt rum.

Denne aften sætter Claus Dalby fokus på en række haver, der alle har det tilfælles, at de er under 400 kvadratmeter – og i mange tilfælde også mindre. Vi skal se masser af skønne billeder, som Claus har taget på sin færd rundt i landets haver.

Glæd dig til inspirerende eksempler fra både rækkehushaver, byhaver, parcelhushaver og kolonihaver. Claus viser, hvordan haverne er indrettet, og der er mange gode råd og tips til dig, der kun har en begrænset grund til rådighed.

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag