Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Kom til foredrag med Jasper Frost hos FOF København

Afslør løgn og bedrag! Teknikker til løgndetektion

Gennemsnitligt lyver vi mennesker 2,18 gange på 10 minutters samtale! Lær, hvordan du med simple teknikker hurtigt kan afkode en persons adfærd og samtidigt udtrække kritisk information. På den måde kan du afgøre, om vedkommende er ude på at snyde dig eller gøre dig fortræd.

Uanset om du arbejder med mennesker, salg eller har interesse for menneskelig adfærd, løgn eller bedrag, kan du lært lære at bruge disse simple teknikker i dit hverdagsliv.

De fleste af os ser os selv som kloge, velovervejede mennesker, der gennemtænker vores muligheder, før vi træffer en beslutning. Vi sætter ofte også en god portion sund fornuft og mavefornemmelse i spil. Problemet er, at der vil være situationer, hvor disse genveje potentielt vil bedrage dig!

Løgndetektion og elicitation

Løgndetektion er evnen til at kunne navigere i den kommunikation, du modtager. Teknikken elicitation giver dig evnen til at mestre og kontrollere enhver samtale, samtidig med at du diskret indhenter information fra din modpart – helt uden de er bevidste om det.

Hvad betyder det f.eks. når...

  • Tommelfingeren er skjult inde i hånden?
  • En person kigger op til venstre før et svar?
  • At din kollega synker, før han eller hun svarer?
  • Eller at man bruger ord som "faktisk" og "bare"?

Fiktion og FBI

Hvis du ikke har været i militæret eller arbejdet for en efterretningstjeneste er chancen for, at du er blevet eksponeret for elicitation meget lille eller lig nul. Måske kender du den amerikanske tv-serie Criminal Minds, hvor vi følger FBI Supervisory Special Agent Aaron Hotchner og hans BAU (Behavioural Analysis Unit) Team? De opklarer mord og kidnapninger ved at profile gerningspersonen og på den måde forudse personens næste træk.

I dette foredrag får du et indblik i teknikker, det er ekstremt effektive som efterretningsredskab. De bliver til daglig bliver af bl.a. FBI, CIA, Navy Seal, Delta Force og efterretningsofficerer på Guantánamo.

Debat og spørgsmål

Kom til et underholdende og unikt foredrag, der giver indsigt i, hvordan du kan få information uden at stille spørgsmål. Denne viden kan du nemt bruge i hverdagssituationer – uanset om det er, når du skal købe et nyt fjernsyn, ansætte en medarbejder eller på date.

Vi afslutter foredraget med god tid til debat og spørgsmål, hvor du har mulighed for at få svar på det, du måtte brænde inde med.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.02.2023 19:00-21:00 DGI-byen Jasper Frost
Foredragsholder

Jasper Frost

Jasper Frost er ekspert i adfærd og menneskelig intelligens. Han er trænet, uddannet og arbejder sammen med dem, der til daglig underviser de højeste stats- og efterretningstjenester, militære specialstyrker samt andre sikkerhedsmyndigheder i USA.