En tredjedel af vores liv bliver brugt på at sove, og det er ikke så mærkeligt, for ligesom med vand og ilt, så er søvnen en livsnødvendighed for os. Men mange oplever at have problemer med at falde i søvn, sove nok timer, eller vågne om natten og ikke kunne sove igen, og der snakkes om søvnløshed som en decideret folkelidelse.
Foredraget giver dig den mest nødvendige viden om, hvad søvnen gør for os, og hvorfor den er så vigtig, hvorfor den er så svær for mange af os, og så får du konkret inspiration samt en masse tips til at få god og rolig nattesøvn.
Karen Pallisgaard er yogaekspert, journalist og forfatter til »Hverdagsyoga – God søvn« (2017).