Skip to content
Hør foredrag med Le Gammeltoft hos FOF København

Tabet – om at miste sit ufødte barn

Tabet – om at miste sit ufødte barn

Hvert år mister tusindvis af kvinder deres ufødte børn ved spontane aborter – svarende til 25 % af alle konstaterede graviditeter i Danmark.

Men selv om aborterne er forbundet med stor sorg, er det ikke noget, vi taler om, eller har et fælles sprog for. Heller ikke parrene imellem. For hvordan sørger man ens, når det kun er den ene, der har båret det ufødte barn i sig?

Denne aften deler iværksætter Le Gammeltoft sin personlige historie og kommer ind på, hvordan arbejdet med bogen »Tabet – fortællinger om at miste sit ufødte barn« (2021) har hjulpet hende gennem sorgen.

Samtalerne med de 18 mænd og kvinder, der har delt deres historier om at miste, om sorgen, ensomheden og knuste fremtidsdrømme, har vist, at åbenheden kan bryde tabu og skabe et fællesskab, så de kvinder og mænd, der mister deres ufødte barn, ikke ender med at stå ensomme tilbage i sorgen.