Skip to content
Oplev Katrine Muff og Line Jensen hos FOF København

En hverdag med sange og tegninger

Et humoristisk og ærligt foredrag om at få mere kreativitet ind i hverdagen – også selvom evnerne er gemt langt væk.

Alle har glæde af at få mere sang og flere tegninger ind i hverdagen – både børn og voksne. Det handler om, hvordan det føles, ikke om, hvordan det lyder, eller hvordan det ser ud. Det er musiker Katrine Muff og tegner Line Jensen helt enige om.

At udtrykke sig kreativt er en livsnødvendig åre for begge kunstnere, og de er varme fortalere for, at alle kan synge, og alle kan tegne. Men er det ikke nemt nok at sige, hvis man lever af det?

For kan Line synge og kan Katrine tegne? Hvordan føles det at være god til noget? Hvordan føles det at gøre noget, man sidst gjorde, da man var barn? Hvad gør vi med selvbevidstheden og blufærdigheden?

Publikum bliver inviteret til at tegne og synge med, når det kreative makkerpar humoristisk og ærligt fortæller om deres arbejde og fører an i processerne. Alle kan være med – og det bliver ærligt, sjovt og vigtigst af alt et trygt sted at få spidset blyanten og sunget med.

Om foredragsholderne

Katrine Muff og Line Jensen er begge formidlere i absolut topklasse.

Katrine har som tv-vært bl.a. inviteret til fællessang på DR foran flyglet og i utallige kirker og højskoler landet over med sine egne og andres sange fra Højskolesangbogen.

Line har tegnet skarpladte illustrationer på sin Instagramprofil, i egne og andres bøger og for organisationer.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Gladsaxe Bibliotek.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 28.02.2023 19:30-21:00 Bibliografen Katrine Muff og Line Jensen

Katrine Muff og Line Jensen