Skip to content

Maskefald – tæt på Tinus

Maskefald – tæt på Tinus

Kom med til en hudløst ærlig aften med Tinus – Danmarks mest berømte dragqueen – der helt uden filter fortæller om sit turbulente liv!

Tinus er Danmarks mest berømte dragqueen, og denne aften kan du komme med på en rejse ind i hans opvækst og turbulente liv. Et liv uden rødder med en muslimsk far, en kristen mor og en opvækst tynget af mobning og ufred. En rejse mod store drømme og visioner og evnen til at finde roser blandt ukrudt. At begrave hele sin familie og finde ro i sig selv og sin kunst, er blot nogle af de dybe emner, han berører i dette hjerteskærende foredrag.

Tinus besidder et mod til at skille sig ud og være mærkværdig. At stå ved den, han er, og kæmpe en daglig kamp for ligestilling og tolerance blandt mennesker på tværs af etnicitet, køn, seksualitet og religion. Tinus er et livstykke, som imod alle odds har opnået stor succes med sin dedikation, målrettethed og store passion for mennesker, skønhed og underholdning. Hans vilje til at ville efterlade en smukkere verden end den han blev født i, har motiveret ham til at tage bladet for munden og fortælle sin historie, så den forhåbentlig kan inspirere og motivere hans publikum.

Foredraget holdes i en humoristisk tone på trods af de tunge emner.