Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.
Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.
Vindmøller, solpaneler, vandturbiner og Power-to-X er en håndfuld eksempler på de CO2-neutrale energiformer, der allerede eksisterer, men som det indtil videre har været svært at udrulle i stor skala. Derfor buldrer kulværkerne derudaf, og vi pumper fortsat olie op af Nordsøen. Samtidig er vi afhængige af olie- og gasleverancer fra lande, hvor også geopolitik skaber usikkerhed om forsyning og energipriser ude i hjemmene.
Spørgsmålet er derfor, om det bedste bud – alt taget i betragtning – på fremtidens klimavenlige energi er atomkraft?
Til denne talk og debat hos DTU i Lyngby undersøger og diskuterer vi de bagvedliggende strukturelle årsager, de teknologiske muligheder og begrænsninger samt magthavernes dilemmaer. Panelet giver både overblik over atomare og andre bæredygtige energiteknologier, og hvad der pt. forskes i.
Vi taler om muligheder, potentiale, fordele og ulemper. Vi diskuterer magthavernes ansvar og dilemmaer i forbindelse med en udrulning af klimavenlige energiløsninger i stor skala. Og vi debatterer, hvorfor atomkraft stadig er kontroversielt, selvom nutidens teknologier ligger langt fra det, tidligere generationer af danskere sagde ”Atomkraft? Nej tak!” til i 1970'erne og som blev lovfæstet af et flertal i Folketinget uden om Schlüter-regeringen i 1985.
Du vil som publikum få rig lejlighed til at stille spørgsmål og blande dig i debatten.
Panelet offentliggøres snarest muligt og kommer til at bestå af forskere, fagpersoner og beslutningstagere.
Josefine Kofoed.
Josefine Kofoed er cand.scient.pol, vært på TV2 NEWS og tidligere politisk aktiv.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 05.03.2024 | 16:00-18:00 | DTU, bygn.306 | Josefine Kofoed |