Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).

Foredrag med Kirsten Stubbe-Teglbjærg hos FOF København

Cigaretter, whisky, penge og piger

Få den vilde historie om 60'ernes og 70'ernes smuglerkonger!

Cigaretter og whisky til halv pris. Det var et tilbud, mange danskere havde svært ved at sige nej til. Til dette foredrag fortæller journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg den vilde og overraskende historie om den periode i 1960’erne og 70’erne, hvor mange moralske grænser blev flyttet og smuglere forsynede danskerne med billige cigaretter, som blev hentet fra Polen og Østtyskland i hurtigtgående speedbåde.

I bogen »Cigaretter, whisky, penge og piger« trækker Kirsten Stubbe-Teglbjærg den direkte linje fra besættelsestidens vareknaphed og fattigdom til sortbørshandlen i Edderkoppesagen og til de initiativrige unge mænd, som blev smuglerkonger. De så stort på lov og orden, når bare de kunne skaffe sig det, der betød noget for dem: Penge og piger. Til det formål havde de brug for cigaretter og whisky. Men uden en betragtelig overbærenhed fra det øvrige samfund, fodslæbende lovgivningsarbejde og østblokkens politiske interesse i at undergrave det danske demokrati, havde smuglerne haft meget sværere ved at skaffe deres varer.

Ud over at fortælle om nogle arbejderdrenges spektakulære livsforløb – ivrigt og sensationelt skildret i datidens medier, hvor »smuglerkongerne« var stjerner – kommer foredraget også ind på en periode i dansk historie, som vi kan lære noget af i dag. For eksempel at frihed er stort og godt, men at der også kan være brug for at sætte grænser for løjerne.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.10.2023 19:00-21:00 Osramhuset Kirsten Stubbe-Teglbjærg
Kirsten Stubbe-Teglbjærg
Foredragsholder

Kirsten Stubbe-Teglbjærg

Kirsten Stubbe-Teglbjærg er forfatter, journalist og en efterspurgt foredragsholder. Hun skriver bl.a. for for Kolding Folkeblad og Sjællands Tidende, og så står hun bag bøgerne »Cigaretter, whisky, penge og piger« (2022), »Over alle grænser« (2021), »Vejen til vrede« (2020) og »Fup, svindel og fifleri« (2020).