Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).

Foredrag med Klaus Bundgård Povlsen hos FOF København

Dig og mig og magthaverne med Klaus Bundgård Povlsen

Kom på en rask tur gennem det aktuelle politiske landskab serveret af en af Danmarks mest erfarne politiske journalister og studieværter. Du får en oplevelse med indsigt, eftertanke og masser af gode grin!

Klaus Bundgård Povlsen, som du bl.a. kender fra TV Avisen, har haft politikerne tæt inde på livet siden 90’erne. Denne aften giver han en stribe eksempler – de fleste morsomme! – og kommer med sit bud på, hvorfor vi og politikerne har det, som vi har det hinanden. Og hvorfor medierne behandler politikerne, som de gør.

Hvordan kan det f.eks. være, at vi næsten alle sammen stemmer på valgdagen, men ikke stoler på politikerne resten af året? Kan vi få en dansk Trump? Har vi – som man hævder – de politikere, vi fortjener? Og bliver politikerne behandlet efter fortjeneste?

I den sidste del af foredraget inviterer Klaus Bundgård dig til en samtale om vejen frem: Hvordan kan vi hver især få mere ud af politikerne, pressen og hinanden?

Glæd dig til et foredrag, der både underholder og gør dig klogere.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 11.10.2023 19:00-21:00 KU.BE Klaus Bundgaard Povlsen
Foredragsholder

Klaus Bundgaard Povlsen

TV Avisens Klaus Bundgård Povlsen har en omfattende erfaring som politisk journalist og tv-vært. Han er en lun, skarp og sikker foredragsholder, som inddrager publikum. Klaus er kendt fra DR som vært gennem 20 år på en stribe programmer. Altid med et glimt i øjet og en hurtig replik. Fra det satiriske, politiske magasin Indefra på DR2 i 1999, Debatten og Kontant til TV Avisen.