Fældet af DNA og slægtsforskning

Over 1000 drabssager er i nyere tid blevet opklaret ved at kombinere dna-test og slægtsforskning. I USA har især sagen om The Golden State Killer vakt opsigt. Her blev en frygtet serieforbryder endelig fundet og kendt skyldig i 13 drab, 50 voldtægter og op mod 200 indbrud.

I dette foredrag fortæller drabsefterforsker ved Københavns Politi Martin Wittrup Enggaard om, hvad der fik ham til at fremsætte det meget omtalte borgerforslag, som nu giver politiet mulighed for også at benytte genetisk slægtsforskning og slægtskabssøgning i deres arbejde. Dette ekstra værktøj for efterforskerne har allerede nu bragt lys over årtier gamle sager i Danmark – bl.a. det uopklarede drab på Hanne With nytårsnat 1990.

Slægtskabssøgning er, hvor en mistænkts dna-profil søges i politiets nuværende DNA-register. Hvis den mistænkte har en nær slægtsrelation til en af dem, der allerede er i politiets DNA-register, så kommer resultatet ud, og efterforskerne kan indsnævre jagten på gerningsmanden. Men hvad ledte egentlig op til borgerforslaget? Hvordan kan det hjælpe politiets efterforskning? Og hvilken regulering er trods alt nødvendig for at sikre en etisk forsvarlig brug af værktøjet?

Dét og meget mere fortæller Martin Wittrup Enggaard om til dette spændende og højaktuelle foredrag. Han fortæller om sit arbejde med uopklarede drabssager, hvordan det fik ham til at stille et borgerforslag som privatperson, og hvad værktøjet kan betyde for både fremtidens og fortidens drabsefterforskning. Og så fortæller han, hvordan han hver dag ser ofrene for de uopklarede drabssager i øjnene for aldrig at stoppe jagten på deres morder.

Om Martin Wittrup Enggaard

Martin Wittrup Enggaard har været ansat i Københavns Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet med drabs-området, sagsstyring, DNA og "cold cases" som speciale.

I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen »Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalite«. Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og blev vedtaget af Folketinget den 18. april 2023.

Foto: True Crime Agency.