Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Spot en løgner

Spot en løgner

Peer Kaae tager os med på en spændende rejse i dette foredrag, som er baseret på hans bestseller »3 Er Løgnerens Tal«. Hør mere om Statement Analysen, skabt af CIA, som er det ultimative værktøj til at afsløre løgne.

bogen spot en løgner
Peer Kaaes bog »3 Er Løgnerens Tal«.

Budskabet er klart: Der findes ikke gode løgnere, kun dårlige lyttere. Som Statement Analytiker guider Peer os igennem teknikken, som CIA og Den Israelske Efterretningstjeneste bruger til at afsløre løgn.

På to timer får vi alle værktøjerne til at spotte bedrag ved blot at analysere de ord, en løgner vælger. Peer deler CIA's opdagelser af mønstre i løgnerens sprog gennem talrige eksempler.

Udover at inddrage sin bestseller »3 Er Løgnerens Tal«, får Peer også publikum med ved at vise statement-analysen i aktion, både i hverdagens små løgne og i store true-crime-sager som mordet på Olof Palme, John F. Kennedy og mysteriet om den forsvundne pige Maddie McCann.

Om Peer Kaae

Peer Kaae er forfatter, journalist og foredragsholder – har skrevet en lang række bøger i true crime-genren bl.a. bestsellerne »Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej« (2010) , »Tina og Basse« (2018) om de forsvundne spædbørn, »Maries morder« (2017) om Højbjergdrabet, »Den dømte mand« (2023) om Hafnia-sagen, »3 er løgnerens tal« (2023) og »Jagten på Stine Geislers morder« (2023).

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag