Skip to content
Foredrag om Dante hos FOF København

Den guddommelige komedie og billedkunsten

Dantes guddommelige komedie er verdens mest kommenterede litterære værk, og gennem tiden har komedien udgjort et reservoir for billedkunsten.

Rækken af kunstnere, der har ladet sig gribe, provokere og forme af komedien er endeløs: Botticelli, Michelangelo, Blake, Doré, Rodin, Dali for blot at nævne nogle få.

Årsagen til billedkunstneres fascination af komedien er enkel: Dantes komedie er visuel poesi, der maler livet og historiens mangefarvede temaer med digterens pensel. Følgelig fordrer komedien det visuelle medie. I kunstnerens hånd bliver det et vindue til værket og dets verden og kaster samtidig beskueren tilbage på sig selv.

Kom med på en rejse, der udfolder Dantes mesterværk. Oplev, hvordan kunstnere i forskellige epoker er gået i dialog med værket og erfar, hvordan mødet mellem komedien og billedkunsten giver historisk indsigt og inspiration til livet her og nu.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 10.11.2022 19:00-21:00 Lyngby, Jernbanepladsen Martin Herbst
Martin Herbst – foto Rasmus Rønne
Foredragsholder

Martin Herbst

Uddannelse: Cand.theol. mastergrad i religionsundervisning. Bachelorgrad i sociologi.

Andre faglige kvalifikationer: Har virket som præst i folkekirken i 15 år. Arrangør af Dannelsesrejser til Firenze. Rådgivningsvirksomhed. Forfatter til adskillige bøger og artikler. Dante-ekspert.

Undervisningserfaring: 35 års erfaring på blandet andet Karlovo Universitet i Prag, kirkehøjskoler, ledelsesseminarer, Præsternes Efteruddannelse (FUV), Københavns Folkeuniversitet, FOF, AOF, Løgumkloster Refugium m.m.

Se også martinherbst.dk