Skip to content
Portræt af underviser Helene Lykke Evers der er kunstformidler og museumsomviser

Kunst på tværs med Helene Lykke Evers

Kunst på tværs med Helene Lykke Evers

I en række billedrige foredrag ser vi nærmere på nogle af de aktuelle kunstudstillinger i hovedstadsområdet. Hver gang giver kunstformidler Helene Lykke Evers en introduktion til en udstilling med nedslag i enkelte værker, der giver mulighed for bedre at se udstillingen på egen hånd.

1. »En anden surrealisme«, Den Frie Udstillingsbygning

Udstillingen inddrager objekter og værker fra den historiske surrealisme, som ikke altid er blevet indskrevet i en kunstkontekst – udstillingsscenografier, modeværker, vinduesudsmykninger og immaterielle værker som dufte og lyd. På udstillingen deltager markante samtidskunstnere fra ind- og udland side om side med historiske surrealistiske værker.

2. »MAD MAD MAD – i barok og samtidskunst«, Gl. Holtegaard

Udstilling handler om mad, afbilder mad og består af mad. Den handler om måltidet som en kulturbærende faktor, om madens betydning for os som mennesker, og hvordan mad- og måltidskultur hænger sammen med status, trivsel, etik, sundhed og fællesskaber. Der vil indgå værker fra såvel barokken som i dag, der alle har mad som emne og motiv.

3. Surprise

Det bliver spændende at se, hvilke udstillinger kunstmuseerne åbner i foråret 2023. Kunstscenen i disse år er meget farverig, inkluderende og eksperimenterende.

4. »Isaac Grünewald – svensk avantgarde«, Gl. Holtegaard

I 2023 åbner Gl. Holtegaard dørene for en særdeles sanselig oplevelse, som endnu en gang understreger og udfordrer Gl. Holtegaards historiske barokvilla og haveanlæg. Udstilling er en stor solopræsentation af den svenske avantgardekunstner Isaac Grünewald (1889-1946).