Skip to content

Bo bæredygtigt: Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Bo bæredygtigt: Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Vores bolig – og især parcelhuset – er billedet på 'det gode liv' og udgør en tryg og komfortabel ramme for familielivet for mange danskere. Men vores bolig er også en klimasynder. Byggematerialer, energiforbrug og adfærd i boligen er blot tre elementer, som har stor betydning for det samlede klimaregnskab. Det skyldes bl.a., at vi bor for stort, at vi bygger nyt fremfor at renovere, og at vi smider ud fremfor at reparere.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan bygge og bo mere bæredygtigt? Er det overhovedet muligt at reducere vores forbrug af kvadratmeter, materialer, ting og energi uden at gå på kompromis med livskvaliteten og drømmen om et godt hjem? Glæd dig til en indsigtsfuld og underholdende aften, hvor vi debatterer, hvordan vi kan tilpasse boligen til nutidens og fremtidens behov på en mere bæredygtig måde.

Fageksperterne i panelet kommer med konkrete bud på, hvordan vi kan forbedre vores boliger for at leve mere bæredygtigt. Undervejs vil vi koble specifikke indsigter i hovedstadsområdet, så vi holder os nært til din hverdag og lokalområde.

Du får også mulighed for at deltage aktivt i debatten og stille spørgsmål til panelet. Uanset om du er en passioneret klimaforkæmper eller blot nysgerrig på at gøre en forskel, vil denne aften give dig viden, konkrete idéer, råd og inspiration.

I panelet 


Kirstine Virén.

Kristine Virén er arkitekt og formidlingschef i Videncentret Bolius og kendt fra »Hammerslag« på DR1. Kristine vil inspirere os til at gøre vores hjem mere klima- og miljøvenlige med sin ekspertise inden for bæredygtigt boligliv.

 

Mette Mechlenburg
Mette Mechlenborg.

Mette Mechlenborg er forsker inden for boligkultur og det byggede miljø ved BUILD på Aalborg Universitet. Mette bringer sin forskningsbaserede indsigt om hjem, parcelhuskultur, nye boligformer og bæredygtige hverdagspraksis.

 

Moderator

Liselotte Lyngsø
Liselotte Lyngsø. Foto: Stine Heilmann.

Liselotte Lyngsø er en af Danmarks førende fremtidsforskere og formidlere. Mange vil kende hende som vært og tilrettelægger på podcasten »Supertrends«. Hun er også medstifter af SuperTrends Institute i København, der huser fremtidsforskere fra hele verden.

Værd at vide

Arrangementet holdes i et samarbejde mellem FOF København og Nordsjælland og Videncentret Bolius, hvor målet er at formidle og inspirere til et bedre og mere bæredygtigt liv i vores boliger.


Måske du også er interesseret i...

FOF København og Nordsjælland har hvert år flere hundrede foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som mere end 50.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.
Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag