Skip to content
Anders Agner Pedersen

Anders Agner Pedersen – USA's præsidenter

USA’s præsidenter – 100 års kamp om Det Hvide Hus

Dette foredrag er en fascinerende og indsigtsfuld fortælling om de store personligheder, magtkampe, intriger og afgørende øjeblikke, der har formet amerikansk historie de seneste 100 år.

Det hvide hus bog
»Kampen om det hvide hus« af Anders Agner Pedersen.

Få kender amerikansk politik lige så godt som Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.com.

Anders Agner Pedersen har selv dækket flere præsidentvalg, og han kommer naturligvis med sin analyse af det forestående valg, hvor Donald Trump og Kamala Harris kæmper om magten. Foredraget tager udgangspunkt i Anders Agner Pedersens aktuelle bog »Kampen om Det Hvide Hus«.

Udover knivskarpe aktuelle politiske analyser kommer du til at høre spændende og væsentlige fortællinger – blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen.

Glæd dig til en indsigtsfuld og underholdende opvarmning til årets amerikanske præsidentvalg!


Anders Agner Pedersen.

Om Anders Agner Pedersen

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Han grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Han er medvært på de populære podcastserier »POTUS« og »Kennedyland« og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet »KENNEDY«, »De Største Taler« og senest »Kampen Om Det Hvide Hus«.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag