Simi Jan tager jer med bag kameraerne og giver et unikt og underholdende indblik i livet på frontlinjen. Hør de historier, som ikke bliver vist på tv. Simi tager afsæt i sine egne beretninger og deler anekdoter og historier fra Mellemøstens brændpunkter, hvor krig og kærlighed går hånd i hånd.
Simi Jan deler ærligt og indsigtsfuldt ud af alt det, hun gennem sine rejser har lært om livet, døden og alt det midt imellem. Hun har mærket en grænseløs gæstfrihed midt i verdens brændpunkter – og mødet med det ukendte har givet hende vigtige livsindsigter.
Simi Jan deler generøst ud af sine personlige valg, fravalg og dilemmaer – for eksempel hvordan hun stod midt i historieskrivningen, da Kabul faldt i 2021, mens hendes søn fejrede fødselsdag i Danmark.
Simi Jan er et festfyrværkeri af hard core information, små og store historier vævet sammen på den mest tryllebindende måde – fortalt med humor, kærlighed og selvironi. Simi er uddannet journalist fra Napier University i Skotland. I sin allerede lange karriere har hun arbejdet for Politiken, DR og BBC. Hun har rapporteret fra flere steder i Mellemøsten og Pakistan, såvel som Somalia, Norge og Australien. Sideløbende har hun læst Mellemøststudier og Arabisk ved Syddansk Universitet. Sammen med sine kollegaer har Simi også været aktuel i TV2's populære dokumentarserie “Korrespondenterne”.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 27.11.2025 | 19:00-21:00 | Byens Hus, Hellerup | Simi Jan |