Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Vi kan se, at parforholdskvaliteten falder for næsten alle par over tid. Samtidig ved vi, at parforholdet er det absolut vigtigste parameter for vores personlige livskvalitet. Meget vigtigere end arbejde, økonomi og personligt helbred. Et sundt parforhold er tæt forbundet med bedre psykisk trivsel, lavere stressniveau og endda bedre fysisk helbred. Omvendt kan kronisk utilfredshed i forholdet øge risikoen for depression, angst og livsstilssygdomme. Og de fleste af os kan blive enige om én ting: At kærligheden er det vigtigste i vores liv. Så hvordan passer vi på den, og hvorfor er det så svært?
Det er en debat og en samtale, vi er nødt til at tage – med vores partnere – og med hinanden.
Kom med til en helt særlig aften, hvor psykolog og parterapeut Frej Prahl for første gang inviterer sin hustru med på scenen. Frej vil på en humoristisk måde trække på sin enorme viden inden for par-området og i samspil med sin hustru, Vibeke Fogh, dramatisere de mest almindelige udfordringer i et parforhold, og ikke mindst pege på veje til at løse dem.
Vi vil i samspil med spørgsmål fra salen søge svar på, hvorfor parforholdet til tider kan føles som hårdt arbejde og kan bringe de værste sider frem i os. Du vil blive klogere på fastlåste roller, konfliktmønstre og hvordan I kan skabe mere plads til kærligheden imellem jer. Der er afsat god tid mod slutningen af aftenen, hvor publikum vil få lov til at stille deres egne kærlighedsspørgsmål.
Frej kan blandt andet besvare spørgsmål som:
Frej Prahl er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut. Han er aktuel med bogen: »Alt er godt – opdagelsen som forandrer dit liv« (april 2025) og er også forfatter til bøgerne: »Aaargh – den sunde vrede i familielivet«, »Tændt« og »Plads til kærligheden« på Lindhardt og Ringhof. Derudover er han en erfaren foredragsholder og er vært på podcasten »Familiepsykologi« og er ekspert i podcasten »Parterapi«.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 09.10.2025 | 19:00-21:00 | Kulturhuset Indre By | Frej Prahl |