Oplever du højt tempo, og at du får flere inputs end du har lyst til i din hverdag?
Sine Guntveit giver dig viden og redskaber til at skabe balance i din hjernes tre følelsesregulerende centre, så du kan præstere, samtidig med at du kan aktivere din mentale bremse, så du ikke brænder ud. Du bliver i stand til at passe bedre på dig selv – i din private dagligdag og på arbejdet.
Hvem er du? Hvad end du er ung, mor, far, pensioneret, motiveret af karriere, ønsker mere ro og overskud i livet, eller mere gå-på-mod, så kan du hente nyttig viden denne aften.
Sine Guntveit har en kandidatgrad i ernæring og er certificeret vanecoach, vaneterapeut og metakognitiv terapeut. Hun har specialiseret sig i at skabe varige livsstilsændringer for kvinder, der savner at være en prioritet i deres eget liv.