Skip to content
Anders Agger foto Mingo Nørager – foredrag hos FOF København

Anders Agger – tæt på og indefra

Anders Agger – tæt på og indefra

Kom og nyd en aften i godt selskab med DR-journalist og dokumentarist Anders Agger, der fører os ind i kulissen til de seneste seer-succeser som »Indefra« og sommerprogrammerne med Anne Hjernøe. Hvordan arbejder han? Og hvilke overvejelser gør han sig, når han går så tæt på? Glæd dig til en aften med kant og humor!

Anders Agger er en vaskeægte TV-darling. Han kan nemlig noget med mennesker, men hvad er det lige, han gør? Agger fører os ind i kulissen til de seneste seer-succeser som »Indefra« og sommerprogrammerne med Anne Hjernøe og fortæller, hvordan han helt lavpraktisk gør, når han producerer til DR1 og DR2. Agger henter inspiration til sine programmer både i Danmark og i udlandet. Her leder han efter fællesskaber, forskelle og det levede liv, for så at veksle det til tv i bedste sendetid.

Han fortæller om tvivlen og de mange etiske overvejelser, når man går helt tæt på. Uanset, om det er en døende sømand på et hospice i Hvide Sande. En krølhåret popsanger fra Aarhus, der pludselig går på Hærvejen for at finde sig selv. Eller en gruppe unge, rebelske heavy metal-drenge mod nordvest, der er blevet ældre.

Og så skal vi naturligvis også tale lidt kærlighed – og arbejdet med netop bogen »Kærlighed«, der udkom i 2020.

Anders Agger har modtaget en stribe priser som tilrettelægger, som vært – og senest Modersmål-Prisen i 2021.

Foto: Mingo Nørager

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag