Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Anna Libak holder foredrag hos FOF København

Forstå konflikten mellem Rusland og Ukraine

Forstå konflikten mellem Rusland og Ukraine

Siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014, har Anna Libak (udenrigsredaktør på Weekendavisen siden 2020) fulgt konflikten mellem Ukraine og Rusland særlig tæt. Den 23. februar i år skete det værst tænkelige: Rusland invaderede Ukraine!

Ifølge EU og USA truer den russiske aggression med at undergrave den europæiske sikkerhedsarkitektur, som blev indstiftet med ophøret af den kolde krig. Ifølge russerne er der aldrig blevet indstiftet en ny verdensorden efter Sovjetunionens opløsning. Tværtimod har EU og USA gennem NATO's og EU's aktive ekspansion mod øst undermineret alle forsøg på at etablere en ny kollektiv retsorden.

Men hvorfor gik det så galt? Hvorfor er Ruslands forhold til NATO så dårligt, at vi skal tilbage før Gorbatjovs tiltræden i 1985 for at finde et tilsvarende dårligt forhold? Hvordan er situationen i Ukraine netop nu? Og hvordan ser fremtiden ud for forholdet mellem NATO, EU, Ukraine og Rusland?

Disse og mange andre spørgsmål kommer en af Danmarks bedste ruslandskendere Anna Libak ind på i dette foredrag, ligesom der vil være mulighed for at selv at stille spørgsmål vedr. konflikten.

Anne Libak er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk og blev sprogofficer i forsvaret i slutningen af 80'erne. Hun har dækket Rusland for tre aviser, og hendes udstationering som korrespondent for Berlingske Tidende 1999-2003 resulterede i bogen »Rusland på Røde Plader«.

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag