Skip to content
Foredrag med Sigge Winther Nielsen hos FOF København

Pseudopolitik

Det danske folkestyre er sandet til i pseudopolitik. Politikere, embedsmænd og journalister er fanget i et absurd teater, hvor politiske udspil først og fremmest præsenteres og debatteres for at vise handlekraft.

Alle flokkes om den offentlige debat, mens alt for få interesserer sig for det lange seje træk med at omsætte politik til forandringer, som faktisk gavner borgerne.

Sådan lyder forhenværende embedsmand, politisk kommentator, Deadline-vært og nuværende vicedirektør i Djøf Sigge Winther Nielsens dystre dom over det danske folkestyre.

Denne aften leverer han en analyse af de senere års store politiske reformer inden for politi, folkeskole, skat, klima og socialpolitik. Hvorfor har reformerne ikke virket efter hensigten? Og hvad kan vi gøre for at komme ud af det morads, vi står midt i?

Kom til foredrag og debat om et påtrængende problem i vores folkestyre.

Sigge Winther Nielsen har netop udgivet debatbogen »Entreprenørstaten« (2021), som med sine analyser, data og interview er blevet anmeldt som et af de bedste indspark i demokratidebatten længe.

Foto: Søren Rønholt

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 11.11.2021 17:00-19:00 Stadsbiblioteket i Lyngby Sigge Winther Nielsen
Underviser

Sigge Winther Nielsen