Skip to content

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele efterårets program er online 22. juni

Foredrag med Marianne Stein hos FOF København

Sådan én er jeg jo ikke

Om at blive sygemeldt, møde systemet – og rejse sig igen

Hvordan kommer man igennem et forløb i jobcentret som et helt menneske? De fleste af os lever i sikker forvisning om at velfærdssamfundet holder hånden under os, hvis uheldet er ude, og vi får brug for hjælp. Men flere og flere oplever at møde et uoverskueligt system og en opslidende sagsbehandling, som kun gør dem mere syge.

Indtil en ulykke i 2012 havde Marianne Stein et helt almindeligt liv med familie, maratonløb og en karriere som socialrådgiver i en kommunal familieafdeling. Men fra den ene dag til den anden blev det travle liv byttet ud med en stresset tilværelse som patient og klient.

Denne aften fortæller hun om sit møde med systemet og giver sine bedste råd til, hvordan man undgår de omveje hun selv blev ført ud på.

Marianne Stein er i dag forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver. Hendes fortælling er en tiltrængt opsang til politikere og embedsmænd og bidrager med et mere nuanceret syn på mennesker, der af forskellige årsager er langtidssygemeldte og har brug for velfærdssamfundets hjælp.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 16.09.2021 19:30-21:30 Lyngby, Jernbanepladsen Marianne Stein
Foredragsholder

Marianne Stein