Den store AI-revolution er begyndt, og vi står overfor verdenshistoriens formentligt mest spændende og foranderlige tidsalder. Denne teknologiske super-tsunami vil på mange måder radikalt forandre vores liv herfra: AI og kunstig intelligens vil vende op og ned på vores dagligdag, arbejdsplads, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektor og meget mere. Skal vi være bange eller skal vi glæde os?
Kunstig intelligens er her, om vi vil det eller ej. ChatGPT har allerede igangsat AI-bølgen, men vi befinder os fortsat i den spæde start. Vi vil opleve en AI-eksplosion over de kommende år og snart vil kunstig intelligens også dukke op i vores telefoner, i McDriven på McDonald’s, på vores arbejdsplads, i receptionen på hotellet og på mange andre steder. Ligeledes vil AI også snart snige sig ind i vores biler og muliggøre selvkørende teknologi, således at bilerne kan færdes trygt og sikkert, mens man tager sig en lur eller læser morgenavisen.
AI vil bringe mange positive aspekter med sig i fremtiden, men der vil også være risici langs vejen, og vi kan allerede nu se, at et nyt geopolitisk AI-våbenkapløb har taget sin begyndelse.
I dette spændende og efterspurgte foredrag fortæller Anders Bæk om AI's revolutionerende – og foruroligende - indvirkning på vores nutid og fremtid. Foredraget er fyldt med konkrete og inspirerende eksempler på, hvordan du kan bruge de utrolige AI-værktøjer på arbejdspladsen og i din dagligdag.
Anders Bæk er civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling og ekspert indenfor AI og kunstig intelligens. Anders Bæk er en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens, og han er desuden forfatteren bag "AI epoken - Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden " (2024), der er den bedst sælgende danske bog om emnet. Til daglig er Anders investor og analytiker, hvorfor han også flere gange har udtalt sig til medier som TV2, Finans, Børsen og Euroinvestor. Han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens: “AI Revolutionen”. Samtidig udgiver han fast sin AI-aktieportefølje hos Dansk Aktionærforening og er fast tech- og AI-skribent hos aktieplatformen Nordnet. Anders er også fast panelekspert i den populære podcast “Millionærklubben”. Anders er en af landets førende eksperter i investering i tech-sektoren og i at spotte de selskaber, der befinder sig på kanten af teknologiens udvikling.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 29.10.2025 | 19:00-21:00 | MovieHouse | Anders Bæk |