Skip to content
Tegne- og malekurser for børn og unge hos FOF København

Manga Marathon og tegneserietegning fra 9 år

Manga Marathon og tegneserietegning fra 9 år

Elsker du at tegne? Og kan du holde til at gøre det i 5 timer? 

Så skal du med til Manga Marathon! Du går hjem med en stak tegninger under armen, der vil få vennerne til at blive grønne af misundelse og få forældre og bedsteforældre til at besvime af stolthed. 

Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. Du er selv med til at bestemme, hvad du vil tegne, så hvis du har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis du kunne tænke dig at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for dig. 

Medbring

Husk en ordentlig madpakke og drikkevarer.

Værd at vide

Kurset er for børn fra 9 år uden voksne. Udgiften til materialer er inkluderet i kursusprisen. Program for dagen udsendes inden start.