Skip to content
Kreative kurser for børn og unge hos FOF København

Manga og tegneserietegning voksne og børn fra 9 år - sommerferie workshop

Manga og tegneserietegning voksne og børn fra 9 år - sommerferie workshop

Elsker I at tegne? Og kan I holde til at gøre det i fem timer? Så skal I med til Manga Marathon!

Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. I er selv med til at bestemme, hvad I vil tegne, så hvis I har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis I kunne tænke jer at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for jer.

Underviser Martin Nebelong vandt i 2017 konkurrencen om at tegne Børnenes U-landskalender for DR.

Medbring

Madpakke og drikkevarer.

Værd at vide

Kurset er for begyndere og let øvede. Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Udgiften til materialer er inkluderet i kursusprisen. Program for dagen udsendes inden start.