
FOF København og Nordsjælland
Skab jeres egne farverige glaskunstværker! Et kreativt familiehold, hvor børn og voksne designer og former unikt glas med fusing-teknik.
Tag familien med på glaskursus og lav sammen farvestrålende glasskåle og fyrfadsstager med helt eget design i flotte farver. Underviseren fortæller lidt om glasset og alle de muligheder, der er for at lave forskellige mønstre. Kom og få en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre familier.
Efter endt arbejde skal glasset smeltes sammen og formes. Den proces foregår i en stor glasovn, og det tager flere dage. Det færdige resultat kan hentes ca. en uge senere efter aftale med underviseren.
Holdet er for familier med børn fra 8 år, og alle kan være med – det vigtigste er, at I har lyst til at være kreative.
Alt glas og værktøj findes i lokalet
Mindre udgift til glasmaterialer (betales direkte til underviseren via kontant eller MobilePay)
Prisen dækker én voksen og ét barn
Tilmeld jer i den voksnes navn og skriv barnets navn og alder i bemærkningsfeltet