Musik for forældre på barsel (både mænd og kvinder) og deres børn. Vi tilbyder to hold i alderen 0-4 mdr. og 5-12 mdr.
Syng for og med dit spædbarn. Forældrenes stemme er de vigtigste stemmer i spædbarnets liv. Gennem musik, sang, simple sanglege og stille dans, stimuleres kommunikation og båndet mellem børn og forældre. Kom og vær med til at åbne dit barns og dine egne sanser gennem sang, leg og koncentreret og meningsfuld quality time.
Holdet giver dig derudover inspiration til at synge med din baby derhjemme.
Alle er velkomne uanset niveau og erfaring. Her er rum og plads til alle samt forståelse for, hvis der lige skal gives mad eller skiftes ble undervejs.
Prisen dækker en voksen og et barn. Det er muligt at tage barnevognen med ind og stille på gangen, og der forefindes elevator på stedet.