Skip to content
Storytelling – kursus hos FOF København

Storytelling

Storytelling – den gode historie

Mange af os er involveret i opgaver på jobbet eller frivilligt arbejde, hvor vi gennem nyhedsbreve, websites og andre skriftlige og mundtlige oplæg formidler alverdens budskaber om alt lige fra fællesspisning i klubhuset til et nyt projekt på arbejdet. Her kan storytelling være et effektivt værktøj til at få dit budskab ud over rampen – og det er da også et populært element i mange markedsføringsstrategier.

Storytelling betyder direkte oversat "at fortælle historie", og netop historiefortælling har siden tidernes morgen været den sikre vej til at få folk til at lytte og lære af hinandens erfaringer. Sådan er det stadig. Derfor kan det nogle gange være en fordel at skifte Excel-ark og PowerPoint ud med den gode historie fyldt med følelser, forhindringer og en lykkelig slutning, som modtageren kan spejle sig i og inddrage i sit eget liv.

Her på kurset kan du lære at sprede dit budskab med en god historie. Vi vil arbejde med nogle af metoderne og virkemidlerne bag storytelling, fortrinsvis skriftligt. Gennem en vekselvirkning af teori og øvelser i trygge omgivelser vil vi blandt andet arbejde med aktantmodellen, kernefortælling, analyse af værdiskabende eksempler på storytelling samt sætte fokus på, hvordan du selv kan bruge det i din hverdag.

Skrivekurser og kommunikationshold

KOMMUNIKATION OG SKRIVEKURSER

Se alle aktuelle kurser