Skip to content
Myter og overtro

Skrivekursus – Myter og Overtro – niveau 1

Myter og overtro har altid været en essentiel del af menneskets historiefortælling og kan være en stor inspirationskilde for forfattere: Anne Carson, Ursula K. Le Guin, Johann Wolfgang von Goethe og Rainer Maria Rilke for bare at nævne nogle få. De rummer fortællinger og forestillinger, der former vores forståelse af verden. Myter er ofte forbundet med guder, helte og skabelsesberetninger, men de findes også i vores hverdag. Overtro, derimod, er mere jordnær og afspejles i dagligdagens små ritualer, advarsler og lykkebringere – fra sorte katte og knuste spejle til firkløvere, der siges at bringe held.

På dette kursus vil vi udforske myter og overtro gennem tekster og skriveøvelser, undersøge deres grundelementer og afdække, hvordan de fungerer som kulturelle narrativer, der præger vores virkelighed. Du vil få indsigt i de grundlæggende byggesten, som myter og overtro er skabt af, og opleve eksempler fra forskellige kulturer og litterære traditioner. Derudover vil du udvikle en dybere forståelse for mytens arketyper og overtroens symbolik.

Kursets fokus:

  • Introduktion til myter og overtro som fortælleformer.
  • Hvad er myter og overtro, hvordan fungerer de, og hvordan har de påvirket historiefortælling?
  • Undersøgelse af deres grundelementer (arketyper, symbolik, kulturelle betydninger).
  • Inspiration gennem eksempler fra forskellige kulturer og kunstformer.
  • Skriveøvelser, der primært har til formål at identificere og arbejde med disse grundlæggende elementer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 13.09.2025 10:00-16:15 Skolen på Islands Brygge,udsk., Kbh S Camilla Hornung
Underviser

Camilla Hornung

Uddannelse: Jeg har en kandidatgrad i litteratur fra Lunds Universitet.

Undervisningserfaring: Min undervisning kombinerer klassiske og eksperimenterende metoder, hvor både proces, leg og fordybelse er i fokus. I mine læseklubber åbner spejlende tekster op for nye perspektiver og meningsfulde samtaler, mens mine skrivekurser giver deltagerne mulighed for at udforske og udvikle deres egen stemme i et trygt og kreativt rum.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er forfatter, musiker og litteraturformidler og arbejder i krydsfeltet mellem litteratur, musik og scenekunst. Jeg har stor erfaring med at skabe inspirerende læsefællesskaber og kreative skrivekurser. Derudover har jeg undervist på biblioteker, festivaler og kulturprojekter, hvor jeg har arbejdet med litteraturformidling, værtskab og kunstneriske formater på tværs af genrer.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på Camillahornung@gmail.com.